- et hjemsted for den magiske fantasi.

Her kan du opleve teater, poesi, fortællinger og dukketeater, foredrag, debat, musik og optræden. OBS! inkl. hjerterum til egne idéer!

På flyvetur i legeland

Cirkus og gøgl på Møn

Alle tiders Holberg

På eventyr med H.C. Andersen

Dag Hammarskjöld til tiden

Teatertosset!

 

En sjælden fugl

Den kloge kone

På flyvetur i legeland

Vi er vilde med at forvandle os til en anden, end den vi er. Lige fra barndommen. Lege og give os hen til krop og stemme. Lade fantasien blomstre i fællesskab. Leve os ind i de figurer, vi forvandler os til, når vi får masker og kostumer på.

Vi finder på de mærkeligste skikkelser:
Barn eller voksen, far og mor. Konge og dronning. Engel eller djævel.

Vi dramatiserer eventyr med stangdukker, leger en fælles leg med rytmer og musik. Finder på trommelege og fagtesange.

Vi lader idéerne boble – giver dem lyd og krop.
Vi leger med dukketeater. Du kan være med eller se på. Du bestemmer selv.

Tilpasses legebørn i alle aldre.
Honorar forhandles i forhold til arrangementets karakter: Antal deltagere, hvor og hvornår.

Kontakt:
Niels Vandrefalk/Anne-Dorte Hejlskov niels@holbergteatret.dk – 40 50 66 87 dortehejlskov@hotmail.com – 30 47 04 42

Cirkus og gøgl på Møn

På Møn findes en cirkusklub. Her kan du melde dig ind og gå til cirkus en gang om ugen for en meget billig penge.

Vi holder til på Møn Friskole i Damsholte forår, efterår og vinter hver tirsdag fra kl. 15.30-17.00.

Du er altid velkommen til at besøge os på en træningsdag. Ring i forvejen, så vi er klar til at tage godt imod dig.

Du kommer ind i et sprudlende fællesskab, får gode venner og finder ud af, hvad du – lige netop DU – er særlig god til.

Du kan lære at balancere en tallerken på en pind, gå på stylter eller en stor kugle, jonglere med bolde og kegler, køre på ethjulet cykel og meget mere.

Vi laver shows ud fra en fortælling eller et eventyr og bruger alle vores færdigheder på en sjov og spændende måde.

Vi optræder lokalt på plejehjem, skoler, børnehaver og med events på festdage på Møn.

Kontakt:
Anne-Dorte Hejlskov dortehejlskov@hotmail.com – 30 47 04 42

Alle tiders Holberg

Hvad er hemmeligheden bag Ludvig Holbergs mesterskab som komediedigter?

Han var den frygtløse, androgyne mester for komedien, der grundlagde Den danske Skueplads på Lille Grønnegade teatret i København med urpremiere på ’Den politiske Kandestøber’ 25. september 1722.

Født uden kugler i sin pung skød han med satirens skarpeste fjerpen.

Han blev født i Bergen 3. december 1684 og døde i København 28. januar 1754. Men hviler nu trygt i sin sarkofag i Sorø Klosterkirke. Som bevis på at han med sin kæmpeformue sikrede Sorø Akademis overlevelse.

På trods af et skrøbeligt helbred drog han i 1715-17 på fodrejse rundt i Europa og nåede til Rom. Her oplevede han på karne- valet den italienske maskekomedie Commedia dell’Arte. Som blev kilden til 33 forrygende komedier.

Inden dem udgav han den saftige roman ’Peder Paars’., som i
1741 blev fulgt op med et science fiction-værk på latin. ’Niels Klim’. Meget hurtigt blev det oversat til dansk og en række andre europæiske sprog.

Mundtligt og skriftligt beherskede han 8 sprog og blev hovedmanden bag udviklingen og bevaringen af vort modersmål, vores danske identitet.

Hele livet kæmpede han for, at man skulle være tolerant og udvise respekt for andres religioner. De mange krige i 1600-tallets Europa havde vist, hvor galt det kunne gå.

Honorar i forhold til antal tilskuere og spillested. Km-penge ifølge Statens takst.

Kontakt:
Niels Vandrefalk niels@holbergteatret.dk 40 50 66 87

Honorar i forhold til antal tilskuere og spillested. Km-penge ifølge Statens takst.

Kontakt:
Niels Vandrefalk niels@holbergteatret.dk 40 50 66 87

På eventyr med H. C. Andersen

Forklædt som H. C. Andersen fortæller jeg med glimt i øjet, at jeg gik på balletskole med den berømte digter på
Det kgl. Teater i 1820. Og at jeg fik lov til at låne hans eventyr og høje hat.

’Prinsessen på Ærten’, ’Det er ganske vist’. ’Bedstemoder’ eller
’Den lille Pige med svovlstikkerne’.

’Klods Hans’ med gedebukken og prinsessen, ’Den standhaftige tinsoldat’ og ‘Vanddråben’.

’Gårdhanen og Vejrhanen’ om at være fin på den.
Eller ‘Sneglen og Rosenhækken’ om Søren Kierkegaard og H.C. Andersen selv.

De aktuelle, næsten ukendte ‘Det utroligste’ og ‘Den onde Fyrste’ anbefaler jeg særligt til unge og voksne.

Vi aftaler på forhånd eventyrene, og hvor lang tid de skal vare.

Mit program er velegnet som underholdning til børne- institutioner, skoler, biblioteker, ældrecentre, foreninger, kirker, sognegårde, konferencer, erhvervs- og fagforeninger, general- forsamlinger, åbenthus arrangementer, børnefødselsdage, private fester og receptioner.

Jeg fortæller eventyrene på min helt egen måde, som jeg lærte det af fortidens kendte skuespillere på Det Kongelige Teater. Personerne får deres egne stemmer og illustrerende lydkulisser.

Dag Hammarskjöld til tiden

– en højaktuel monolog af Stig Dalager.

“… for at finde lyset må vi tilgive mørket”.

På vej til et forsoningsmøde i Belgisk Congo 18. september 1961 styrtede FN’s svenske generalsekretær ned ved en flyulykke.

Formentlig blev han dræbt ved et attentat:

“Jeg kom for at besegle forsoningen imellem den centrale regering i Leopoldville og separatisten Tshombe i hans oprørsprovins i Katanga.”

Han var FN’s generalsekretær 1953-1961, blev kun 56 år gammel og modtog posthumt Nobels Fredspris i 1961.

Monologen fik verdenspremiere på Politikens scene 8. maj 2022 med Jens Jørn Spottag.

Den vil blive opført i New York på Theatre for the New City på 63 års dagen for hans død. (Dog ikke af Falken)

Varighed ca. 45 min. Debat efter en pause Instruktør Niels Borup

Pris efter aftale inkl. kmpenge ifølge Statens takst. Kontakt: Niels Vandrefalk niels@holbergteatret.dk – 40 50 66 87

Honorar i forhold til antal tilskuere og spillested. Km-penge ifølge Statens takst.

Kontakt:
Niels Vandrefalk niels@holbergteatret.dk 40 50 66 87

Honorar i forhold til antal tilskuere og spillested. Km-penge ifølge Statens takst.

Kontakt:
Niels Vandrefalk niels@holbergteatret.dk 40 50 66 87

Teatertosset!

Tror du på dit talent som skuespiller – eller er du i tvivl? Få det testet af Vandrefalken.

På baggrund af min uddannelse på Det kgl. Teater 1965-68
og 60 års erfaring i teatrets fantasiverden tilbyder jeg en vurdering af dit potentiale:

Jeg afkoder:
din stemme = sjælens ekko
dine øjne = sjælens spejl
din krop = sjælens festfyrværkeri

Mød mig med et bud på en improvisation og eller lært tekst efter aftale. Du kan stole på et ærligt, kærligt og kvalificeret svar.

Jeg bor i Vandrefalkens Hus som nabo til Stege Kirke,
hvor jeg også står til rådighed, hvis du vil have undervisning.

Du betaler efter aftale.
Jeg kommer også gerne til dig, uanset hvor du bor, hvis du betaler mine km-penge ifølge Statens takst.

Kontakt:
Niels Vandrefalk niels@holbergteatret.dk 40 50 66 87

En sjælden fugl

I Niels Vandrefalks TRILOGI møder du de unge talenter Alba og Falco, der kommer i mesterlære hos den ’evige teatermand’ Andros og hans kone Pythia i Teatergruppen ALFA.

Første del, 2010:

Teatergal

En forestilling om teatrets magi.

Fra urfolkenes shamanistiske ceremonier til de gamle grækere, Shakespeare, Holberg og det moderne Danmark. I løbet af tre akter kaster de sig over tragedier, komedier og erotikkens magi.

Anden del, 2016:

Bajads i ilden

Kærlighedsrus på vingesus.

Alba skriver bøger til børn og belønnes med Nobelprisen i litteratur. Falco går under jorden og erklæres for død, men dukker op på Albas husbåd i Holbergs fødeby Bergen. Fra nære venner forvandler de sig til elskende.

Tredie del, 2022 Holbergs yngel

Et autofiktivt værk af Skalken Falken.

På en ballonfærd over Great River Valley, Tanzania, hvor Andros voksede op som shaman, gør de deres fælles liv op.

Anmeldelse i Teateravisen af Anne Middelboe Christensen.

”Holbergs Yngel” er en vild bog. En skæv og skør bog. Men først og fremmest en charmerende bog, fordi den er så flyvsk i sine tankeverdener og så billedmættet i sine saftige sansninger. Bogen er illustreret af den 86-årige østrigskfødte kunstner Adi Holzer, der tolker syn og scener i Vandrefalkens fantasi. Med masser af erotik og kvindeglade billeder.

En autofiktiv roman. Et digt. Et layout med fotocollager af Helge Dyrvig. Autentiske Holberg-citater med rød skrift. Dette gør ”Holbergs Yngel” til en spillevende bog og en kærlighedser- klæring til Holberg. Digtet af en erfaren og stædig teatermand, der som 80-årig skuer tilbage. En Holberg- elsker af Dionysos` nåde.

Teatergal koster 149 kr.
Bajads i ilden koster 199 kr.
Holbergs yngel koster 249 kr.
Trilogien købes til en samlet pris for 500 kr.

Bestil bøgerne hos Niels Vandrefalk niels@holbergteatret.dk eller på 40 50 66 87

Forlaget EC EDITION www.ec-edition.dk

Den kloge kone

Menneskets værdighed afspejles ikke i fornuften, men i livskraftens vingeslag.

Mit udgangspunkt er tillid.
At give dig mod til at se dig selv i øjnene.

Du skal ikke repareres. Du er ikke gået i stykker.
Du trænger ikke til en kur, en pille, en bestemt behandling. Du trænger til at mærke livskraften strømme gennem dig og skylle din mistillid og tvivl om dig selv væk.
Af og til trænger vi til, at nogen holder lyset for os.

Jeg vil bruge de redskaber, jeg har fået gennem livet: Pædagog, lærer, speciallærer, healer, coach.
Jeg bruger det hele sammen med erfaringer og intuition.

 

Kontakt:
Anne Dorte på 30 47 04 42
eller mail på dortehejlskov@hotmail.com